Bevægelsesglæde og ro
Seks ugers træningsforløb i naturen
Forløbet kommer til at værne om ro, frihed og bevægelsesglæde, samt vaner og struktur.
Vi arbejder ud fra intentioner, gode beslutninger og frihed - ikke faste og rigide planer og aldrig noget. Derudover plejer vi et træningsfællesskab, som skal støtte og fejre hinanden i den positive retning. Vi bruger ingen remedier, maksimalt en højtaler for de gode vibes og en måtte for at minimere våde numser på en regnvejrsdag!
Lyder det som noget for dig? Læs videre, og skriv dig op nederst, så du får besked, når tilmeldingen åbner.
Sådan træner vi
- Tirsdag kl. 16.45-17.45: Den funktionelle og lange træning. Vi arbejder længere tid men holder også længere pauser. Vi arbejder med kroppens naturlige bevægelser, kombinationsøvelser og store muskelgrupper.
- Onsdag kl. 17.00-17.45: Mellemlang træning, med fokus på stabilitet, core og ren råstyrke med egen kropsvægt.
- Fredag kl. 16.00-16.45: Ugens korteste, og for mange, hårdeste træningspas. HIIT-inspireret træning med fokus på udmattelse, kondition og forbedring af jeres VO2-max. I skal sætte 45 minutter af til denne træning, men nogle dage varer den kun 25 minutter.
- Søndag kl. 10.00-10.45: Sat af til en gåtur eller løbetur sammen - det veksler vi mellem. Vi løber og går, så alle kan være med, og løbeturene kommer ikke over 5 km. En ekstra motivationsboost og en dejlig, social søndagsaktivitet!
Vi møder altid hinanden ugen op til, at træningen starter. Her lærer I mig at kende, ser hinanden i øjnene og får en introduktion.
Mine kompetencer og styrker
Hos mig er du i trygge hænder. Jeg har en kandidat i idrætsvidenskab med speciale i idrætspsykologi. Derfor fordyber vi os også i denne retning:
- Glæden ved at træne, samt de gode og positive effekter, bevægelse har
- Jeg arbejder ud fra trænings- og madprincipper frem for rigide regler
- Det hele skal have en positiv indflydelse på netop dig og kunne passe ind i en hverdag
- Jeg kombinerer træningen af forskningsmæssige årsager. Vi kombinerer former, bevægelser og intensitet.
- Det psykologiske er lige så meget i fokus som det fysiske
I starten og slutningen af forløbet svarer i på et spørgeskema med spørgsmål rettet mod jeres mentale velvære, jeres følelse i egen krop og generelle selvforståelse og livskvalitet. På den måde kan I gemme det og evaluere det for jer selv - fordi hvad har de her seks uger egentlig gjort for dig?
du hører det fra mig
Mind mig om det, når det er aktuelt
Få én besked, når de sidste detaljer er klar, og tilmeldingen til forløbet åbner. Du reserverer ikke en plads og betaler ikke noget ved at skrive dig op.